XSLT kursus

Med XSLT kan vi transformere XML-opmærkning til anden opmærkning, f.eks. en OIOXML elektronisk faktura til en tilsvarende faktura i vort eget system. Vi kan transformere XML til f.eks. XHTML, WAP, RSS, eller til HTML, text (f.eks. en kommasepareret fil eller fast længde).

Vi kan også transformere f.eks. wordprocessingML til XHTML. Det er teknikken bag mine websites. Både wordprocessingML og XHTML er jo XML applikationer, så det er et eksempel på transformation fra XML til XML.

Hvis vi transformerer XML-opmærkning til XSL-FO, kan vi med to arbejdsgange i samme transformation lave PDF-filer. Vi kan også lægge XML-dokumenter sammen, splitte dem op, sortere, filtrere, gruppere, osv.

Kun XSLT, ikke XSL-FO

Det er i dag næsten umuligt at sige XML uden samtidigt at sige XSLT. De fleste kursus-udbydere har kurser, der både omhandler XSL-Formatting Objects (XSL-FO), dvs. præsentation, og XSL-Transformation (XSLT).

Mine kurser er udelukkende XSLT-kurser, som alle har brug for. XSL-FO er en niche, der kun er relevant til tryk-filer (pdf). Eventuelt kan transformation til XSL-FO opmærkning og videre til PDF indgå med et par eksempler.

Transformation i XML-editor

Vi kan bruge XSLT fra kommando-linjen, i en XML-editor, direkte i en browser (alle browsere har i dag indbygget XSLT-processor), i et programmeringssprog, JAVA, .NET, php, osv. Med mindre andet aftales transformerer vi i XML-editoren.

I den grundlæggende gennemgang er stort set alle eksempler transformation af XML til XML, men i "casene", der gennemgås, kan vi vælge transformation af XML til text (f.eks. kommasepareret og fastlængde), fra XML til XHTML, til HTML, osv.

I XSLT 2.0 kan vi også transformere text til hvad som helst, f.eks. fra kommasepareret eller fastlængde til XML.

XSLT 1.0 og XSLT 2.0

Med mindre vi aftaler noget andet, er kurserne XSLT 1.0 med en kort orientering om alle de nye muligheder i XSLT 2.0, ikke mindst de 70 nye funktioner i XPath 2.0. Vi kan også aftale at køre et fuldt XSLT 2.0 kursus.

Begynder eller "Trin 2"

XSLT-kurser er enten begynder-niveau eller "Trin 2" efter aftale. Det er min erfaring, at éndags-kurser er i underkanten til begyndere. Selvfølgelig er selv en formiddag bedre end ingenting, men XSLT er en for de fleste uvant måde at tænke på.

Specielt hvis der skal være øvelser udover et par transformationer, og hvis vi skal godt igang med "apply-templates" og recursions (templates der kalder sig selv), der for alvor er XSLTs styke, bør der være to kursusdage.

Last updated 2007-01-15